September i Calabrien 2014

Sidder på vores balkon med en ipad, et trådløst tastatur, en lille bluetooth højttaler med min egen Youmusic spilleliste på – lige nu er det Jobin, det passer fint til varmen og solen.

Vi ankom sidste mandag – og ikke uden problemer. Oven på skybrudsregnen over KBH fandt vi søndag formiddag ud af, at der ikke kørte tog igennem Østerport og ingen kunne sige, hvornår Nordsjælland igen var en del af rigsfællesskabet – og vi skulle med et morgenfly…Nå, alt løste sig og kl. 21 vidste vi, at vi kunne komme igennem med Kystbanen, men man er altid lidt spændt på, om DSB holder, hvad de lover, så op før fanden for at nå Kastrup. Alt lykkedes – også vores altid udfordrende brug af offentlig italiensk transport, men som altid kører busserne, det er en erfaring vi også har haft i endnu mindre udviklede lande – togene derimod…

Haven havde overlevet sommervarmen og som altid var der en del arbejde med at slå græs og klippe ned – kombinationen af vanding og varme sætter sine tydelige spor. Brune pletter i græsset afslørede, at fignerne var “regnet” ned og gemte sig i en klæbrig kage sammen med vindruer med rosinkarakter. Kun bierne var glade og måske også regnormene, som har storhedsvanvid og tror de er muldvarpen, når de lystigt skubber bunker af jord op. Nu er her jo heller ikke hverken solsorte eller muldvarper, så de huserer uantastet i ly af mørket og med hjælp fra vandingsanlæggets blødgøring af den lerholdige jord.
Bourgonvillaen havde begået hybris og rakt sig højere og højere mod himlen – nemesis ramte mellem bladene fra beskærersaksen.
Drømmen om at lave en Cru Nielsen bristede ved synet af vindruerne: sorte, små, udtørrede. For lidt vand, for sent, forkert beskæring? Jeg ved det ikke, men den liflige muskatsmag fra tidligere år var væk.
Bedre er det gået med granatæblerne – hele 9 af slagsen hænger fortsat flot på træet. Optimismen var ellers ikke stor, for forsommerens utallige smukke orange blomster og små æbler faldt ned på græsset som bøgehækkens blade i oktober.
Kapersplanten trives bedre og har nu endelig fundet sin solbeskinnede plads. Næste år vil den sikkert blomstre og sætte frugt som appelsintræet, der holder fast på sine 6 frugter, mens citrontræet fortsat ikke er særligt frugtbart og kun bærer én ny citron ind i det nye år.
Nerier og hibiscus vokser som altid godt sammen med flaskerensertræet. Oleanderen giver lidt arbejde, for alle frøstandene skal klippes af, for når frøstandene åbner sig, flyver frøene ud og bæres med vinden som tidselfrø.

Den første uge i september har været lidt ustabil, og vi har da fået et par ret så voldsomme byger, men varmt er her mellem 26 og 30 grader døgnet rundt og vandet er 26,5.

Lørdag havde vi fornøjelsen af at deltage i fejringen af en 70-års fødselsdag. Fødselaren havde inviteret familien ned og så gik vi 18 mennesker på en herlig restaurant og sang fødselsdagssang, omdelt sang etc. til italienernes store forbløffelse. Månebroen stod over havet, bjergene på den anden side og maden var glimrende, men kors hvor de spiser store portioner, men vi er jo på landet – prøv at tygge dig igennem denne menu: en ekstremt stor tallerken starters (forskellig friterede fisk, blæksprutter etc.) så en stor anti, med tun, sværdfisk, blæksprutter etc., pasta skal man jo også have, så der kom en tallerken, hvor halvdelen var pasta i sædvanlig tomat og den anden halvdel var en risotto med rejer og pistacienødder (vi er jo tæt på Sicilien og det arabiske køkken), nu var vi godt mætte..så var der hovedret. Valget stod mellem en fiskeret eller Kobe-kød (de har en licens til at opdrætte kobe-kvæg under tilsyn af japanerne), nu nærmede vi også bristepunktet, så en bergamotte sorbet havde en god virkning, inden vi kom til desserten som var fødselsdags “lagkage” med frugter. Og så drak vi selvfølgelig passende vin og prosecco til. Jeg spurgte interesseret, hvad kuvertprisen var – 50 euro alt inkl.
Det kan jo næsten få en til også at overveje at holde 70-års fødselsdag…hvis det ikke lige var for de store portioner.

Nu skal vi til at planlægge nogle dage på Sicilien med besøg i Syracusa, Noto og Ragusa. Mærkelig oplevelse i EasyJets magasin på vej herned – en artikel om inspektør Montalbano. Jeg husker godt tv-serien, især udsigten fra hans hus ved vandet, men ellers…for englænderne er han imidlertid blevet kult på samme måde som Forbrydelsen – der arrangeres ture til stederne i serien og man taler om en montalbano-turisme. Som der stod: På gaden kan du møde kendte ansigter, for de lokale blev brugt som statister..og serien foregår netop i det sydvestlige hjørne, vi har tænkt os at besøge, vi får se.