Skal gymnasiet tænkes helt om? – 2014

 

Bragt i Berlingske den 17.2.2014

 

I Berlingske den 7. februar kan man læse artiklen med det kategoriske udsagn: ”Gymnasiet skal tænkes helt om”. Rektor Ivar Ørnby citeres for, ”at gymnasiet er forældet”. Baggrunden for ønsket om en reform af gymnasiet er iflg. Ivar Ørnby hans deltagelse i projektet ”Gymnasiet tænkt forfra”, hvor en af anbefalingerne er etablering af ”det innovative gymnasium”. I en rapport fra forsøget under Region Hovedstaden beskrives dette gymnasium på bedste miniMBA’sk som værende kendetegnet ved ”at den innovative undervisning indgår i skolens samlede innovationskraft, men denne rækker videre og udtrykker innovationshøjden i skolens virksomhedskultur, ledelse og organisering”. Ophobningen af hurra-ord er overvældende og har tilsyneladende været nøglen til Region Hovedstadens pengekasse og adgang til Industriens Hus. Tilbage sidder man med spørgsmålet: hvad med faglighed og kvalitet? Udsagnet om det innovative gymnasium afslører desuden, at initiativtagerne bag projektet kommer fra HHX og HTX uddannelserne samt at deres erfaring og viden om det almene gymnasium (STX) er meget begrænset.

 

Der har gennem årene været udbredt og ikke hensigtsmæssig jalousi mellem de erhvervsfaglig gymnasiale uddannelser og storebror, det almene gymnasium. Med gymnasiereformen fra 2005 forsøgte man fra Undervisningsministeriets side at sidestille de tre 3-årige uddannelser i form og struktur og med kommunalreformen også i organiseringsform og finansiering. Dermed burde vi i dag have et ensartet og ligeværdigt 3-årigt gymnasialt tilbud. Virkeligheden er imidlertid, at de erhvervsfaglige gymnasier forsat kæmper med et dårligt image, svigtende tilgang og et frafald, der er ca. 50% højere end det almene gymnasiums. Det har igen betydet en aggressiv markedsføring anført af Niels Brock med en italesættelse af de erhvervsfaglige gymnasiers uddannelsers indhold og kvalitet, der kunne give forbrugerombudsmanden overarbejde.

 

Endvidere forsøger erhvervsskolerne at komme ind på markedet for STX, fordi man her ser en lukrativ forretning – if you can´t beat them join them. Samtidig ansættes et antal tidligere ledere og mellemledere fra de erhvervsfaglige gymnasier nu som rektorer på de almene gymnasier af bestyrelser, som på samme måde som Region Hovedstaden og DI lader sig besnakke af et virksomhedsorienteret uddannelsessyn blottet for den dannelse og det kultursyn, som er grundlaget for det almene gymnasiums kvalitet og attraktion.

 

Der er brug for et kritisk eftersyn

 

Dermed ikke sagt, at det almene gymnasium ikke har brug for et kritisk eftersyn. Problemet er ikke så meget uddannelsens indhold, som det er elevernes målopfyldelse. Diskussionen om et specifikt adgangskrav til gymnasiet er forstummet igen, selvom den sidst gennemførte frafaldsundersøgelse viser en tydelig sammenhæng mellem karakterer ved optagelse og frafald i ungdomsuddannelsen. Et mindstekrav på 02 har været nævnt og det er en absurditet. Det bedste mål for en uddannelses kvalitet må være, at flest mulige elever opfylder de faglige mål. Det har gennem årene været det almene gymnasiums styrke, at eleverne rent faktisk lærte det, fagbekendtgørelserne indeholdt. Det skyldtes lærernes faglighed og de almene gymnasiers konsensus om kvalitet.

 

Garanten for den faglige kvalitet var tidligere det centrale pædagogiske tilsyn i Undervisningsministeriet med fagkonsulenter, specifikke krav til lærernes kompetencer, eksamenssystem etc. Her adskilte det almene gymnasium sig fra de erhvervsgymnasiale uddannelser, som i langt højere var autonome og virksomhedsorienterede og ikke på samme måde loyale mod et centralt pædagogisk tilsyn – en problematik som i øvrigt også kendes fra folkeskolen. Nu har det almene gymnasium opnået den samme autonomi som erhvervsskolerne, og økonomien er blevet omdrejningspunktet på mange gymnasier og for mange gymnasiebestyrelser. Samtidig er det centrale pædagogiske tilsyn så godt som ikke-eksisterende og har i højere grad fokus på organisation, overenskomster etc. fremfor kvalitet og indhold. Dermed er der stor risiko for, at det almene gymnasium kommer til at begå de samme fejl som erhvervsskolerne og fremover kun satser på kvantitet og ikke kvalitet – det hele pustet op med ordgejl og legitimeret ved maksimering af elevoptag, aktiv deltagelse i regeringens målsætning om 95% af en årgang i ungdomsuddannelse etc.

 

 Derfor skal gymnasiet nytænkes, men ikke med innovationsfloskler, men med en kritisk akademisk analyse med udgangspunkt i, at samfundet får et stadigt større behov for at uddanne de dygtigste unge bedst muligt. Det gør man ikke ved bevidstløst at optage over 50% af en årgang, så klasseværelserne er fyldt med unge, der hverken kan eller vil de faglige krav – for alle kan ikke og skal ikke kunne det samme.

 

Universiteternes fødekæde er primært de almene gymnasier og når universitetslærere i dag står frem med påstande om, at 33% af de studerende ikke burde være optaget, så er der et naturligt afsæt for den gode diskussion af, hvor mange der skal gå i gymnasiet og hvilke krav, de skal kunne leve op til og ikke den dårlige diskussion om, hvor mange betjente, der skal sendes med til Prag i vinterferien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.